Se dette nyhedsbrev i en browser
Gamle huse i Sønderho – udgivet som søgbar PDF
Fonden Gamle Sønderho udgav i foråret 2023 den uundværlige bog.
Nyhedsbrev nr. 69b om Fanøs kultur, natur og historie udsendt 3. september 2023 

Kære abonnent,
Dette nyhedsbrev modtog du første gang i april i 2023. Når jeg udsender det igen, skyldes det, at Fonden Gamle Sønderho har fået en ny meget smuk hjemmeside, som jeg varmt kan anbefale at besøge. Men det skyldes også, at linket til PDF-filen med registranten "Gamle huse i Sønderho" er ændret. 
 
Gamle huse i Sønderho”, som lokalt går under betegnelsen ”Registranten”, har siden den udkom i 1980 været et uundværligt redskab for såvel ejere af de gamle smukke huse som alle andre, der interesser sig for Sønderhos historie og bygningskultur. Det er her, du kan finde værdifuld viden og faktuelle oplysninger om både Sønderhos bygningskultur og de enkelte huses historie, arkitektur og konstruktioner.
 
Bogen har længe været udsolgt, men Fonden Gamle Sønderho har ladet den genopstå som en udvidet elektronisk kopi i PDF-format. Ud over at den er forsynet med moderne postadresser, er der tilføjet et vej- og husregister, et opdateret bykort og en introduktion. Særdeles nyttigt er det desuden, at hvert et ord i hele bogværket er søgbart lige fra person- og vejnavne til betegnelser som arkengab, murankre, sålbænke og ådring.
 
Du kan ganske gratis downloade bogen som PDF-fil via dette link på Fonden Gamle Sønderhos hjemmeside.
 
PS! Jeg anbefaler, at du downloader filen på 130 MB til en PC eller Mac. En mobiltelefon egner sig ikke til at håndtere så store filer.
 
 
Venlig hilsen
Per Hofman Hansen
 
Frameld dig dette nyhedsbrev